Conaxess Trade i nyt samarbejde med The Whole Company om Food Service

Vi er stolte af at kunne offentliggøre, at Conaxess Trade har indgået et samarbejde med The Whole Company om salg og Key Account Management på Food Service. Derved bliver Conaxess Trade ansvarlig for Food Service for The Whole Companys stærke brand-portefølje.

Samarbejdet mellem Conaxess Trade og The Whole Company træder i kraft den 1. april, hvor Conaxess Trade overtager ansvaret for Food Service-salg og Key Account Management for The Whole Companys brand-portefølje.

The Whole Company står bag nogle af Danmarks mest kendte mærkevarer – eksempelvis de populære frugtstænger fra Castus, kvalitets-the fra Fredsted The samt nødderne og snacks fra Trope. Disse brands skal fremover varetages af Conaxess Trades Food Service-team.

”Conaxess Trade har bevist med deres eksisterende kunder, at de er stærke på Food Service, har et solidt netværk og kan skabe resultater. Vi tror på, at samarbejdet kan sætte ekstra skub i salget af vores brands og øge vores markedsandele på Food Service – ligesom vi selv har formået at gøre med vores brands i Retail,” siger Kim Bøjer Jespersen, Eksport Direktør fra The Whole Company.

Food Service er en velkendt disciplin for Conaxess Trade i Danmark, der gennem årtier har opbygget tætte relationer til kunder og samarbejdspartnere i branchen. Dette vil fremover komme The Whole Company til gode, fortæller Torben Bank Jensen, Business Development Director hos Conaxess Trade:

”Vores salgsteam og Key Account Manangers ser frem til at have The Whole Company med i Food Service-porteføljen. Det er en række populære og velkendte brands, som har et stort potentiale på Food Service-fronten, som vi glæder os til at forløse i samarbejde med The Whole Company. Derudover ser vi frem til at præsentere produkterne for vores kunder om en lille måneds tid.”

Conaxess Trade dækker i forvejen Food Service for en række danske og internationale brands, og tilføjelsen af The Whole Company forventes at skabe en synergieffekt hos kunderne, der nu får en endnu stærkere portefølje at indkøbe fra.

 

Om The Whole Company

The Whole Company er en produktionsvirksomhed med henholdsvis en Food- og en Pharma-division. I dag er der 120 medarbejdere, og navnet dækker over en lang række danske markedsledere, der alle har til formål at få danskerne til at spise lidt sundere end alternativet. The Whole Company producerer og sælger bl.a. Castus Frugtstænger, Fredsted The, Trope snacks & tørret frugt og Jemopharm kosttilskud.

For more information